 |
Squier Standard Stratocaster 2001
God Squier topmodel fra 2001, bygget i Taiwan. Den er pænt langt fra firmaets egne begyndermodeller. For eksempel er den udstyret med rigtige Alnico pickupper og bedre elektronik. Lyden gennem forstærker er meget crisp stratlyd.
Jeg har tilladt mig at forbedre støjdæmpningen lidt, som jeg også gør på mange Fender guitarer. Kroppen er i en lys metallic nuance* der iøvrigt er naturligt "roadworn", mest på bagsiden. Halsen er fin og sund. Hovedfaconen er det store, som kaldes halvfjerdser hovedet, selv om det blev introduceret i tresserne.
Vibratorsystemet er ikke aktiveret, da jeg ikke har en passende arm. Sådan en kan skaffes.Vægten er 3,6 kg.
Det lader til at de senere års udgaver af Standard modellen er bygget af billigere materialer. I hvertfald
fremgår det af specifikationer at nogle af Standard modellerne har krop af krydsfinér. Min ser klart ud til at være af rigtig massivt træ. Sådan er dens egenklang også.
Solgt
. . . .
* Den tidligere ejer kaldte guitarkroppens farve for Champagne.
|
 |
 |
 |